Testen ovenfor kører på dansk tastatur. Ingen konto, ingen betaling. Kun anslag, der sad rigtigt i første forsøg, tæller med.
På dansk tastatur sidder æ lige til højre for l, altså under højre lillefinger i hvilestilling. Ø ligger en tast længere ude, som en strækning.
Tallene her peger den anden vej. I teksterne står ø 39 gange og æ 36. På ordniveau er forskellen tydeligere: 17 af de 217 ord indeholder ø, kun 10 indeholder æ.
Forskellen er lille, og det skal siges rent ud — tre anslag i en tekst på 3301 tegn afgør ingenting. Men retningen er konsekvent, og den er værd at kende, fordi den betyder at det bogstav du rammer oftest, er det du rammer med en strækning.
Norsk gjorde det modsatte og byttede de to om. Der er begrundelsen klar: norsk bruger æ syv gange mod ø's syvogtredive. Dansk har aldrig haft den samme grund til at flytte noget.
Brød, kød, prøve, køkken, dør, spørgsmål, søster, første, høj, møde. Det er ikke fagsprog, det er indkøbsseddel og kalender.
Æ-ordene er lige så almindelige — være, træ, mælk, værelse, nær, række — men der er færre af dem.
For hånden betyder det at højre lillefinger arbejder meget. Æ, ø og å tegner sig tilsammen for 103 anslag i teksterne her, alle tre på samme finger.
Til sammenligning ligger svensk på 181 for sine tre og norsk på 82. Inden for Norden sidder dansk altså i midten. Uden for Norden siger tallet ikke noget — rumænsk, tyrkisk og ungarsk lægger langt mere på samme finger, bare på andre bogstaver.
I teksterne her står 47 steder, hvor samme bogstav kommer to gange i træk. Det er 1,4 % af alle tegn.
Norsk har 95 og svensk har 95, på tekster af næsten samme længde. Dansk fordobler altså cirka halvt så tit som begge naboer.
De hyppigste er ll med 12 og kk med 11. Kk er værd at bemærke: den er næsten lige så almindelig som ll på dansk, mens den på svensk knap findes.
Praktisk betyder det at dansk stiller færre krav til den ene bevægelse — samme tast to gange hurtigt — som ellers driver fejl i finsk og hollandsk.
Ordene i listen er i gennemsnit 4,00 tegn. Blandt sitets europæiske sprog med latinsk skrift er der kun ét, der er kortere: engelsk med 3,92.
Naboerne ligger tæt på — norsk 4,02 og svensk 4,11 — mens malajisk ligger på 5,48 og finsk på 5,11. Forskellen til den ende er ikke lille: et dansk ord koster cirka tre fjerdedele af et malajisk.
Det trækker tallet på skærmen op, og det er hverken snyd eller tilfældigt. Et ord tælles som fem tegn uanset sprog, netop for at sprog med korte og lange ord kan sammenlignes. Med 4,00 tegn får du flere ord ind på samme antal anslag.
Regn med fem til femten mindre end på andre sider. Bag det ligger to beslutninger.
Typepace viser netto, ikke brutto. Brutto tæller alt, hvad du har skrevet; netto kun det, der sad rigtigt i første forsøg. Forskellen er prisen for dine fejl, i samme enhed som hastigheden.
At rette køber ikke noget tilbage. Går du tilbage med backspace, er stedet allerede bedømt — i det øjeblik du passerede det. På æ og ø mærkes det, fordi fejlen ofte er nabotasten og ikke et forkert bogstav.
Ordlisten og citaterne er danske fra begyndelsen. Listen følger faktisk brug og er ikke oversat fra engelsk; citaterne er ordsprog og linjer, hvis ord er danske.
De lange og de faglige tekster fungerer omvendt, og det er bedst sagt lige ud: det er ét sæt afsnit, der går igen på hvert sprog på sitet, ført over i dansk og med beløb og datoer tilpasset. Sådan er det ment. Den, der skriver samme tekst på dansk og på engelsk, sammenligner to af sine egne forsøg i stedet for to slags tekst.
Bogstaverne er de samme, men æ og ø har byttet plads. Rammer du efter hukommelse, rammer du forkert hver gang — og det er præcis den ene forskel mellem de to oppsæt. Testen tegner det danske kort, hvor æ ligger nærmest l.
Fordi rækkefølgen er ældre end den slags optælling. Norsk flyttede æ ud, da man kunne se hvor sjældent det bruges på norsk; dansk beholdt den oprindelige orden. Forskellen på dansk er desuden lille — 39 mod 36 anslag — så der har aldrig været noget stærkt argument for at ændre den.
Tæt på, men ikke ens. 130 af de 217 ord i de to lister er identiske. Det, der skiller, er de allermest almindelige ord — af, mig, sig, havde, hvad — og netop dem skriver man flest af.
Gang med fem. Et ord tælles per konvention som fem tegn, og tallet på skærmen er regnet med samme konvention. 40 betyder altså 200 anslag i minuttet, og 60 betyder 300. Forkortelsen wpm på skærmen er engelsk; målet er det samme.
Til at måle, ja. Til at lære, nej. Den viser hvor du står nu, og hvilke taster der koster tid. Til at lære blindskrift har sitet sin egen del, der begynder på hvilerækken, og testen her er til at se ind imellem, om noget har flyttet sig.